Prøv cupping massage mod muskelspændinger

– en meget blid, afslappende og effektiv behandling

Cupping er en meget gammel asiatisk behandlingsform som ofte bruges i en kombinations-behandling med akupunktur. Men man kan også bruge cupping som massageform til at løsne alle former for muskelspændinger og til at rense bindevævet for affaldsstoffer og derigennem styrke immunforsvaret. Når affaldsstoffer og syre har bundet sig til vævet giver det stagnationer, som så kan lede til smerter og ubalancer, f.eks. spændingshovedpiner og rygsmerter.

I min klinik i Odense holder jeg meget af, at bruge den oprindelige cupping metode hvor man bruger ild og glascupper for at opnå det perfekte vakuum, så jeg med en særlig blid teknik kan massere med cupperne. Virkningen går direkte i hjernen og skaber en følelse af ro og afslapning i krop og sind. Hvor almindelig massage trykker muskler og væv sammen virker cupping massage helt modsat ved at suge og trække blidt i bindevævet, så blodcirkulationen øges.

Videnskabelig forskning bekræfter, at massagen blandt andet kan bidrage til at mindske smerter, forbedre søvnen og øge blodcirkulationen.

Jeg bruger en teknik der både har en styrkende og udrensende effekt på hele kroppen.

Sådan foregår cupping massage behandlingen

Vi aftaler en tid, hvor du møder op hos mig i Odense. Først masseres ryg, skuldre og nakke med blide langsomme strøj. Jeg anvender økologisk olie.

Derefter sættes Cupper på udvalgte punkter på ryggen og med varme skabes et undertryk så de suges fast til huden.

Jeg masserer blidt med cupperne med en teknik der øger blodcirkulationen, opløser muskelspændinger og renser bindevævet for affaldsstoffer.

Det er vigtigt, at du efter behandlingen drikker rigeligt med vand. Ved cupping massage løsnes mange affalds- og giftstoffer i kroppen, og du har derfor brug for at få skyllet kroppen godt igennem.

Gavekort til cupping massage i Odense

Ønsker du at for forkæle en du holder af, så ring allerede i dag og bestil et gavekort til en skøn omgang cupping massage i Odense C. Min klinik ligger i gåafstand fra offentlig transport (Odense Banegård).